HF Medier og iværksætteri
For dig, der interesserer dig for den digitale verden og virksomheder.
Denne fagpakke har udover de obligatoriske fag fokus på valgfagene mediefag B og erhvervsøkonomi C. I mediefag arbejdes der med kommunikation og produktion, mens der i erhvervsøkonomi arbejdes med at starte egen virksomhed og marketing mm. Fagpakken er ideel til dig, som har en nysgerrighed inden for reklamefilm, marketing, medieproduktion og digitale virksomheder.
Medier og erhvervsøkonomi er for dig, der kan lide at arbejde kreativt og praktisk med digitale produkter og iværksætteri. Du overvejer måske at uddanne dig inden for medier og virksomheders digitale marketing eller bruge dine kompetencer i digitale medier i andre uddannelser. Uanset hvad, får du med denne fagpakke en bred og kvalificeret uddannelse. Der er i uddannelsen minipraktik, hvor du får mulighed for at komme ud i virksomheder/organisationer og opleve hverdagen.
Sigrid, 2.o:
"Jeg er virkelig begejstret for HF. Mediefag er et af mine yndlingsfag. Vi får selv lov til at vælge klip og film til opgaver og eksamen. Undervisningen er meget praktisk, da vi laver egne film og produktioner. Erhvervsøkonomi er også fedt. De to fag arbejder godt sammen. Der er et rigtig stærkt sammenhold i klassen, og vi er gode til at samarbejde. Vil klart anbefale denne fagpakke.”
Links
Klik her og få et overblik over fagenes fordeling og dine mulige valgfag på denne fagpakke.
På ug.dk kan du se, hvilke uddannelser du kan komme ind på, hvis du vælger denne fagpakke.
Klik her for at se fagpakkedesigneren. Her kan du se, hvilke uddannelser, du kan komme ind på med de 3 fagpakker.